Redningsaktion 24. marts 2014

Ca. klokken 12.00, mens jeg spiller fodbold med hundene, opdager jeg pludselig at der er 4 store frøer fanget ved vinduet til kælderen! (Frøer ikke synlige på billedet)

Jeg tager 2 frøer, én til hver hånd, og lukker dem ud i et lille skovareal. Da jeg kommer tilbage forventer jeg jo, at jeg skal flytte de sidste 2, men til min overraskelse kan jeg kun se én! Jeg kigger på hundene og overvejer om de kan have fundet på at hoppe ned og tage en, men de er alle optaget af noget andet. Så kommer jeg i tanke om at der også er et afløb dernede...

Kigger ind. Ikke nok med frøen er kravlet i skjul derinde, der er også 2 store vandsalamandere.

Kan røre frøen med mine fingre, men den er bange og kravler længere ind. Hey, jeg bebrejder den ikke. Det kunne jo være den troede jeg var franskmand?

Jeg finder en lille pind og formår forsigtigt at skubbe den ene salamander ud.

Yes! Lukker den ud i skovarealet til frøerne. I marts-april kommer de store vandsalamandere frem fra deres vinterdvale og søger ned med deres vandhuller, så den lille fyr var heldig jeg kom forbi, da det vidst er begrænset hvor meget vandhul, den kan finde nede ved dét vindue...

Jeg gør et sidste forsøg på at få frøen og salamanderen ud. Jeg overvejer om der, måske er der flere dyr derinde, men da afløbet er lille, er de de eneste jeg kan se...

Indstiller redningsaktionen midlertidigt, da der ikke umiddelbart kan gøre mere. Jeg krydser fingre for de er kravlet ud, eller i det mindste er tættere på udgangen næste gang jeg kigger til dem!

Klokken 15.00 frøen er stadig ikke til at få fat i, men fik fat i den anden salamander! Jubii... lukkede den ud til de andre padder i skovarealet.

Klokken 17. Tadaaa! ENDELIG ku' jeg få den tykke frø ud af røret og lade den nyde sin frihed blandt de andre padder i skovarealet...

Min Første Roman - Fra splatterfilm til tegneserie til bog

Krusseduller og concept art. (11. marts 2014)

Min første roman, som jeg ikke vil afsløre titlen på endnu, har en efterhånden lang og kaotisk historie, der begyndte oppe i min hjerne for flere år siden.

Jeg tror året var 2009, da jeg fik lysten og idéen til at producere en lav budgets splatter film engang i fremtiden. Idéen opstod, da jeg bare sad og tegnede tilfældige ting på et stykke papir, en metode der har givet mig rigtig mange idéer gennem tiden. Pludselig havde jeg tegnet et væsen, der skulle blive min nuværende romans primære antagonist. Men ham vil jeg ikke uddybe noget om i denne artikel ;)
Mit hoved begyndte at køre rundt med alle mulige skøre idéer til drabelige scener med dette væsen og snart tegnede jeg flere skabninger enten ud fra helt fri fantasi, eller inspireret af kryptozoologiske væsener med tilknytning til verdensrummet, som jeg gav originale twists.

Efter en periode endte jeg med en 5-10 fiktive rumvæsen arter med forskellige evner, som jeg så skulle vælge imellem til at være med i splatterfilmen... Men splatterfilmen kom aldrig, det blev ved idéfasen. Hvilket nok for det meste skyldtes, jeg ikke havde ressourcer (ordentligt filmudstyr/penge) til at komme ordentligt igang. Så jeg gemte mine skøre figurer væk i en mappe og fik min hjerne over på andre projekter...

Indtil jeg en dag i 2012, havde en idé oppe i hovedet med rumvæsener mod dinosaurer. Jeg begyndte at tegne mine idéer ned og før jeg vidste af det, havde jeg tegnet flere sider af en tegneserie. Det var denne process, der lagde de grundsten for den roman-serie jeg skriver i dag. Men igen ramte jeg en mur, for nok er jeg god til at tegne, når jeg tager mig sammen, men mange af tegningerne var kun skitser og selvom jeg havde klare idéer om start, slut og hændelser, havde jeg lidt svært ved at flette det hele ordentligt sammen. Det hele blev pludselig uoverskueligt og jeg havde svært ved at fortsætte i tegneserie formatet.

Tegneserie-stadiet i 2012.

Jeg skrev idéer ned i word dokumentet til, hvordan min tegneserie kunne fortsætte, men selvom idéerne var mange og sjove, kom jeg ikke videre derfra... Indtil en skæbnesvanger dag i 2013, hvor jeg af en eller anden årsag åbnede et nyt word dokument og begyndte at skrive og bare lade kreativiteten flyde. Pludselig havde jeg det første kapitel i en bog. Det var helt fantastisk at omformulere et par siders tegneserie med et par linjers skrift om til flere siders reel tekst, det var befriende på en eller anden måde og det føltes rigtigt!

Jeg blev ved med at skrive og hvor jeg før, fik idéer ved at brainstorme og tegne oplevede jeg nu, at idéerne også sagtens kunne komme til mig, mens jeg skrev, hvilket næsten gjorde at historien skrev sig selv, så nu havde jeg slet ikke det problem længere at det var svært at flette historien sammen. Slet ikke efter at jeg skrev alle scener og hændelser ned på små stykker papirer og lagde dem i rækkefølge som et stort puslespil. Så det viste sig altså, at jeg alligevel kunne drage nytte af mine idéer fra splatterfilmen og tegneserien, bare i en form, jeg aldrig havde forestillet mig; bog form.

I dag mangler jeg at skrive de 5 sidste kapitler af romanen, men for en uge siden manglede jeg 7. Så nu kører det bare derud af! Mens jeg har skrevet stødte jeg på et citat på nettet jeg synes er helt vildt godt. Du kan sagtens spise en hel elefant, du skal bare tage én bid af gangen. Og hvor er det bare sandt. Jeg har 5 store bidder tilbage og jeg kan ikke vente med at skulle rette, redigere og opsætte min tekst, når jeg bliver færdig!

En artikel skal jo være den første...

Hej alle mennesker og andre intelligente skabninger i det store univers, der hypotetisk set kunne kigge med!

Mit navn er Anders Winkel og jeg har besluttet at lave en dansk blog, hvor jeg vil dele nogle af de mange kreative projekter jeg har gang i. Jeg har før haft engelske blogs her på blogger, men denne her vil jeg forsøge mig med på dansk. (Og hold da op, hvor har blogger da ændret layout siden sidst jeg brugte det!)

 Jeg elsker forresten sushi.

Lidt om mig:
Jeg er et ret kaotisk menneske, der elsker at have rigtig mange bolde i luften på samme tid. Her snakker jeg om kreative projekter. Selv hvis jeg ville kan jeg ikke bare være til og leve en normal tilværelse med job og uddannelse og kæreste og så bare være tilfreds, jeg må bare skabe, hvis ikke jeg er kreativ synker jeg ned i et dybt, dybt hul, der kan være svært at komme op af igen. Jeg har ligeså længe jeg kan huske søgt tilflugt i fantasiens verden og fundet på finurlige skabninger, personer og historier, hvad enten det har været igennem at tegne, skrive eller skulpturere. (er det overhovedet et ord?!) Gennem hele min opvækst fik jeg at vide af lærere, familie og venner at det var super godt hver gang jeg havde gang i et nyt kreativt projekt. Jeg ved ikke hvorfor, måske grundet frygt for kritik, gjorde jeg aldrig rigtig noget ud af de evner folk fortalte mig jeg havde. Men som sagt, har jeg besluttet for at det skal være slut. Her på bloggen vil jeg fra nu af dele mine projekter i det omfang, det er muligt...

Mit første seriøse projekt jeg vil dele med verden er en roman jeg er i gang med at skrive. Det er en science fiktion komedie for større børn, unge og vel egentlig bare alle der kan lide en (forhåbentlig) sjov historie. Men det er ikke ren humor, for under overfladen berører min bog vigtige sociale emner så som mobning og alkoholproblemer i hjemmet. Jeg har aldrig før skrevet en roman eller kastet mig ud i så omfattende et projekt før, så det hele er ret nyt og spændende for mig. Men mere om det i næste artikel!

Og nu skal det jo ikke forstås som noget arrogant, altså jeg mener jo ikke jeg er nogen Picasso, Spielberg eller Tolkien, jeg er en Anders Winkel. Jeg mener bare at det at være kreativ gør mig glad og så er det sådan set bare en bonus, hvis der er nogle mennesker der opdager, hvad jeg laver, gennem denne her blog og så kan li' hvad de ser... Nå, men i alle tilfælde velkommen til!